Skagenshus

Villa og Sommerhus i Skagen

Opgave/Udfordring

Byggeriets økonomiske ramme var lille, men kravene til huset gjorde at spildplads skulle minimeres.

Vestenvinden skulle blokeres uden at skærme for solen og skagenslyset.  Man ønskede en privat have uden at skærme huset af mod gaden.

Som med alle andre bygninger skulle der skabes flest mulige oplevelser, her indenfor et begrænset budget.

Løsning

Mod gaden er en underspillet bygning udført i træ, i stil med de ældre fiskerhuse som vi også finder på Skagen kystmuseum. Bagved putter det murede hus sig uden at gøre meget syn af sig.

Når hoveddøren i træbygningen åbnes, bliver man imødekommet af et dragende lys, og man kan se tværs gennem alle bygningerne helt ned til gavlen af de gule Skagenshus.

Værelserne er udført med dobbelt terrassedør ud til egen terrasse.

I træbygningen finder man værelser, bad, entre og bryggers.

Går man igennem glasgangen, omringet af lyng, kommer man ind i det murede gule Skagenshus der indeholder alrummet. Køkkenet står fri men omfavnet af det murede søjler der samtidigt fungere som vindsøjler. (dobbeltfunktion der reducere omkostningerne ift. instøbte vindsøjler)

Fra alrummet er der adgang til terrassen hvor aftenlyset og solnedgangen kan nydes i læ og lys.